Behandling

Narkose og sedering

Tryg behandling uden ubehag eller angst

For nogle patienter kan tandbehandling være forbundet med alvorlig angst og ubehag. Andre skal igennem en så omfattende tandbehandling, at en mere omfattende smertelindring er nødvendig.

I disse tilfælde tilbyder vi hos Brædstrup Implantat Center behandling i samarbejde med vores speciallæge i anæstesi, så behandlingen kan gennemføres trygt og komfortabelt.

Vi tilbyder både fuld narkose og sedering, afhængigt af dine behov, dit helbred og den planlagte behandling.

Hvornår kan narkose eller sedering være en god løsning?

Narkose eller sedering kan være relevant, hvis du:

  • Lider af tandlægeskræk eller behandlingsangst
  • Har haft svære eller ubehagelige oplevelser tidligere
  • Skal have foretaget større behandlinger, fx implantater eller kirurgi
  • Har en stærk brækrefleks
  • Har svært ved at sidde stille i længere tid
  • Har behov for omfattende behandling på én gang

Vi vurderer altid individuelt, hvilken løsning der er bedst og sikrest for dig.

Hvad er narkose?

Narkose, også kaldet fuld bedøvelse eller generel anæstesi, er den samme type bedøvelse, som anvendes på hospitaler ved operationer.


Ved narkose sover du dybt under hele behandlingen og mærker intet. Bedøvelsen gives via en lille nål i hånden og du falder hurtigt i søvn. Under hele forløbet overvåges du nøje af en speciallæge i anæstesi og en anæstesisygeplejerske, som kontrollerer vejrtrækning, puls og blodtryk.


Du vågner igen kort tid efter behandlingen er afsluttet.

Hvad er sedering?

Sedering er en mildere form for bedøvelse, hvor du får beroligende og smertestillende medicin. Du er afslappet og døsig, men stadig i stand til at samarbejde og trække vejret selv.


De fleste patienter oplever:

  • At være dybt afslappede under behandlingen

  • At behandlingen føles kortere og mindre ubehagelig

  • At de efterfølgende kun husker meget lidt eller intet fra behandlingen


Under sedering gives der også lokalbedøvelse, så selve behandlingen er smertefri.

Du er overvåget af en anæstesilæge under hele forløbet.

Er det sikkert?

Ja. Din sikkerhed er altid højeste prioritet.

Behandlingen foregår i samarbejde med speciallæge i anæstesi Bo S. Kristensen, som har ansvaret for bedøvelsen og overvågningen under hele forløbet. Ligeledes vil en anæstesisygeplejerske også være tilstedet under hele narkosen.

Inden behandlingen gennemgår vi din helbredstilstand grundigt for at sikre, at behandlingen kan gennemføres forsvarligt.

I nogle tilfælde vil fuld narkose ikke være den bedste løsning af sikkerhedsmæssige hensyn. I disse tilfælde vil sedering ofte være et godt og sikkert alternativ.

Kan alle få narkose eller sedering?

De fleste raske patienter kan tilbydes sedering.

Fuld narkose kræver en individuel vurdering. Visse sygdomme eller helbredstilstande kan øge risikoen ved narkose, og i disse tilfælde vil vi anbefale en anden form for smertelindring. Din sikkerhed kommer altid først.

Skal man forberede sig?

Ja. Du skal være fastende før både narkose og sedering. Du vil få præcise fasteregler udleveret inden behandlingen.

Du må ikke selv køre bil samme dag og du skal ledsages hjem af en voksen.

Hvor hurtigt kommer man sig bagefter?

Efter sedering vil de fleste føle sig normale igen relativt hurtigt og kan tage hjem kort efter behandlingen.

Efter narkose kan der være behov for lidt længere opvågningstid, og det er normalt at føle sig træt resten af dagen.

De fleste kan genoptage normale aktiviteter dagen efter.

Hvad koster narkose og sedering?

Du vil altid få et individuelt prisoverslag inden behandlingen. Det er nemlig meget individuelt hvad der er behov for.

Men narkose koster som udgangspunkt 4.100 kr. pr. påbegyndt time og sedering 3.550 kr. pr. påbegyndt time.

Andre muligeder for smertelindring

Book en behandling

Uanset omfanget og årsagen til dit behov, anbefaler vi, at du bestiller en tid til en uforpligtende konsultation.

Book en aftale