Behandling

Peri-Implantitisbehandling

Hvad er peri-implantitis?

Peri-implantitis er en betændelsestilstand i vævet omkring et tandimplantat. Tilstanden medfører både inflammation i tandkødet og et gradvist tab af den knogle, der holder implantatet fast.

Man kan sammenligne det med parodontose (parodontitis) omkring naturlige tænder, men her er det i stedet implantatet, der er ramt.

Hvis peri-implantitis ikke behandles, kan det i værste fald føre til, at implantatet mister fæste og må fjernes.

Hvor udbredt er peri-implantitis?

Forskning viser, at op mod 20-40% af patienter med implantater udvikler peri-implantitis i varierende grad. Forekomsten stiger med tiden, så jo længere implantatet har siddet, desto større er risikoen.

Tilstanden er derfor en af de hyppigste komplikationer ved implantatbehandling.

Hvorfor opstår peri-implantitis?

Årsagen til peri-implantitis kan være mange, men den primære årsag er bakteriebelægninger (biofilm) omkring implantatet.

Men flere risikofaktorer spiller ind, f.eks.:

  • Tidligere eller aktiv parodontose (giver en markant øget risiko)
  • Utilstrækkelig mundhygiejne
  • Rygning
  • Dårligt reguleret diabetes
  • Forkert belastning (uhensigtsmæssigt bid)
  • Utilstrækkelig knogle eller ugunstig implantatplacering
  • Svækket immunforsvar

Hvad er symptomerne på peri-implantitis?

Peri-implantitis kan være symptomfattig i starten, men udvikler sig gradvist.

Typiske tegn, du kan holde øje med er:

  • Blødning ved tandbørstning
  • Hævelse eller rødme omkring implantatet
  • Dårlig smag eller pus
  • Øget pochedybde
  • Løshed (i fremskredne tilfælde)
  • Knogletab (diagnosticeres af tandlægen på røntgen)

At informere vores patienter om risikoen for peri-implantitis ved indsættelse af et implantat er altid højeste prioritet for os, så du som patient ved, hvad du skal holde øje med. Det er også derfor vi efter en implantatbehandling gerne vil se dig til jævnlige kontroller, så en eventuel opstået peri-implantitis kan behandles.

Hvordan behandles peri-implantitis?

Behandlingen af peri-implantitis har til formål at fjerne betændelsen, standse knogletabet og skabe stabile forhold omkring implantatet, så det kan bevares på lang sigt. Valget af behandling afhænger især af, hvor meget knogle, der er tabt, hvordan knogletabet ser ud, og hvor gode muligheder der er for at genskabe stabile forhold.

Hos os anvender vi tre veldokumenterede behandlingsmetoder: Labrida-behandling, kirurgisk behandling og kirurgisk behandling med knogleopbygning.

Labrida (Ikke-kirurgisk specialbehandling)

Labrida-behandling er en avanceret, ikke-kirurgisk metode til rensning og desinfektion af implantatoverfladen. Behandlingen udføres uden at åbne tandkødet. Ved behandlingen anvendes specialudviklede instrumenter og teknikker, som er designet specifikt til implantater.


Behandlingen gør det muligt at:

  • Fjerne bakteriebelægninger grundigt

  • Rense implantatoverfladen skånsomt

  • Reducere betændelsen i vævet omkring implantatet


Behandlingen kombineres ofte med antibakteriel desinfektion.


Hvornår anvendes Labrida-behandling?

  • Ved tidlige stadier af peri-implantitis

  • Ved begrænset knogletab

  • Som første behandlingsfase

  • Som vedligeholdelse efter kirurgisk behandling


Hvor lang tid tager behandlingen?

Selve behandlingen tager typisk 30-60 minutter pr. implantat. Ofte vil der være behov for 1-3 behandlinger samt efterfølgende kontrol.


Hvad er udsigten til bedring?

Ved milde til moderate tilfælde kan Labrida-behandling ofte standse sygdommen og stabilisere forholdene. Ved mere fremskreden peri-implantitis vil kirurgisk behandling dog ofte være nødvendig for at opnå et optimalt resultat.

Kirurgisk behandling

Ved kirurgisk behandling blotlægges implantatet ved forsigtigt at løfte tandkødet. Dette giver direkte adgang til implantatoverfladen og knogledefekten.


Under indgrebet kan man:

  • Fjerne betændt væv

  • Rense implantatet meget grundigt

  • Reducere bakteriemængden markant

  • Skabe bedre forhold for heling og fremtidig renholdelse


Efter rensningen tilpasses tandkødet, så området bliver lettere at holde rent fremover.


Hvornår anvendes kirurgisk behandling?

  • Ved moderat peri-implantitis

  • Når ikke-kirurgisk behandling ikke er tilstrækkelig

  • Når der er knogletab, som kræver direkte adgang til rensning


Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen udføres i lokalbedøvelse og er normalt smertefri under selve indgrebet. Der kan forekomme let ømhed og hævelse i dagene efter, hvilket er en normal del af helingsprocessen.


Hvor lang tid tager helingen?

Den primære heling tager typisk 1-2 uger. Den fulde stabilisering af vævet sker over 2-4 måneder.


Hvad er udsigten til bedring?

Formålet er at standse sygdommen og bevare implantatet. I mange tilfælde kan sygdommen bringes i ro, så implantatet kan fungere stabilt i mange år fremover.

Kirurgisk behandling med membran og knogletransplantation (regenerativ behandling)

Ved mere fremskreden peri-implantitis, hvor der er opstået større knogledefekter, kan det være muligt at genopbygge en del af den tabte knogle.


Under behandlingen:

  • Blotlægges implantatet kirurgisk

  • Implantatoverfladen renses grundigt

  • Knogledefekten fyldes med knogleerstatningsmateriale

  • En membran placeres for at beskytte området og fremme knogleheling. Membranen fungerer som en barriere, der hjælper kroppen med at gendanne knoglevæv.


Hvornår anvendes denne behandling?

  • Ved større knogletab

  • Når knogledefekten har en form, der egner sig til regeneration

  • Når målet er at forbedre implantatets støtte og langsigtede prognose


Hvor lang tid tager behandlingen og helingen?

Selve indgrebet varer typisk 60–90 minutter.

Helingsperioden er længere end ved almindelig kirurgi. Indledende heling tager omkring 1-2 uger, mens knoglehelingen tager 3-6 måneder.

I denne periode overvåges helingen løbende.


Hvad er udsigten til bedring?

Ved korrekt indikation kan man ofte opnå forbedret knoglestøtte og en mere stabil situation omkring implantatet. Formålet er at forbedre implantatets langsigtede prognose og reducere risikoen for yderligere knogletab.

Hvor stor er chancen for at bevare implantatet?

I mange tilfælde kan implantater med peri-implantitis bevares, især hvis behandlingen startes i tide.

Succes afhænger blandt andet af:

  • Hvor tidligt behandlingen startes
  • Hvor meget knogle, der er tabt
  • Patientens mundhygiejne
  • Regelmæssig vedligeholdelse efter behandlingen

Efter vellykket behandling er det afgørende med løbende kontrol og professionel vedligeholdelse for at sikre et stabilt resultat på lang sigt.

Vores ekspert i peri-implantitis: Camilla Månsson

Hvis du kommer til undersøgelse for peri-implantitis hos os, vil det sandsynligvis være vores højtuddannede tandlæge Camilla, du møder. Camilla har taget kurser i både ind- og udland og har dygtiggjort sig i netop peri-implantitis.

Book en behandling

Uanset omfanget og årsagen til dit behov, anbefaler vi, at du bestiller en tid til en uforpligtende konsultation.

Book en aftale