På Brædstrup Implantat Center søger vi en klinikassistent. Stillingen vil være ledig hurtigst muligt.
Brædstrup Implantat Center er en stor henvisningsklinik. Vi er 40 medarbejdere og udfører alle behandlingstyper indenfor odontologien. Vi har tilknyttet 4 kæbekirurger, 1 ortodontist, en tandlæge som modtager henvisninger i parodontose og en tandlæge som modtager henvisninger i endodonti. Desuden foretager vil behandlinger i fuldnarkose med vores tilknyttede narkoseteam.
Implantatbehandlinger og større rekonstruktioner er en af vore spidskompetencer. Endvidere er vi kendte for at lægge stor vægt på forebyggelse og intensiv behandling af marginal parodontitis.
Vi har en moderne klinik med 11 behandlingsrum med alt i udstyr fra CBCT-scanner, mikroskop til intraorale scannere.
Brædstrup Implantat Center er en klinik i rivende udvikling med meget stor tilgang af nye patienter hvert år – så du vil få nok at lave og have en dagligdag med masser af udfordringer.
I klinikken har vi et udtrykkeligt ønske om at kunne tilbyde vores patienter den bedste behandling og vi stræber efter faglig udvikling og intern sparring. Du får rig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer hos os. Samtidig er det vigtigt for os, at du bidrager til det gode arbejdsmiljø og har godt humør og gå-på-mod. Hos os er der højt til loftet, og vi vægter nærvær og omsorg for vores patienter meget højt. Klinikken har et særdeles godt arbejdsmiljø med dertil hørende positivt kollegialt samvær. Derfor er det også vigtigt, at vores nye klinikassistent passer ind i dette miljø. Samtidig skal du være i stand til at give en god service og tage dig godt og omsorgsfuldt af vores patienter.
Som klinikassistent på vores klinik, vil du have mulighed for at arbejde med alle områder af odontologien. Der er rig mulighed for at dygtiggøre dig og være nysgerrig på dit fag.
Vi imødeser din ansøgning på mail på tandlaegehuset@implantatcenter.dk
For yderligere information kan du kontakte klinikchef Helle Antonsen eller tandlæge Birgitte Skadborg på 75 75 12 36.