Brædstrup Implantat Center modtager Handicaprådets tilgængelighedspris 2010.
Brædstrup Implantat Center modtog 3. december 2010 Horsens Kommunes Tilgængelighedspris.
Klinikken er blevet indstillet til prisen fordi vi i vores ombygning af klinikken har tænkt meget handicapvenligt. Der er blevet tænkt på de handicappede allerede fra p-pladserne hvor der er 2 handicapparkeringspladser, lige uden for døren. Der er blevet tænkt på at der er god plads i venteværelset og handicapvenligt toilet, hvor der er også er sørget for at man kan se sig selv i spejlet, selvom man sidder i en kørestol. Inde i de forskellige behandlingsrum er der også let adgang for alle, uanset handicap, og man kan endda lave tandarbejde og tage røntgenbilleder, mens patienten sidder i sin kørestol.
Handicaprådet har med tildelingen af prisen lagt vægt på at der virkeligt er blevet tænkt over detaljen ved ombygningen af klinikken, og de var derfor ikke i tvivl om valget.