Vi søger klinikassistent
I Brædstrup vokser vi igen og søger ny medarbejder Vi søger en klinikassistent fra den 01.11.2026.

I Brædstrup vokser vi igen og søger ny medarbejder
Vi søger en klinikassistent fra den 01.11.2026.
Brædstrup Implantat Center er en stor henvisningsklinik. Vi er omkring 50 medarbejdere og udfører alle behandlingstyper og specialer indenfor odontologien. Vi har tilknyttet 5 kæbekirurger, 2 ortodontister og desuden foretager vil behandlinger i fuld narkose med vores tilknyttede narkoseteam. Vi udfører alle former for tandbehandlinger og modtager også henvisninger i bidfunktion, rehabilitering, endodonti og parodontose.
Implantatbehandlinger og større rekonstruktioner er en af vores spidskompetencer. Desuden er vi kendte for at lægge stor vægt på forebyggelse og intensiv behandling af marginal parodontitis.
Vi har en moderne klinik med 13 behandlingsrum med alt i udstyr fra CBCT-scanner, mikroskop til intraorale scannere.
Lige om lidt tager vi spadestik til vores helt nye kirurgiske center, så klinikken er i stor vækst.
I klinikken har vi et udtrykkeligt ønske om at kunne tilbyde vores patienter den bedste behandling. Derfor skal det ligge naturligt til dig at yde en god service og du skal stræbe efter altid at tage dig godt og omsorgsfuldt af vores patienter.
Vi er en klinik med et særdeles godt arbejdsmiljø. Der er højt til loftet og vi vægter nærvær og omsorg for vores patienter lige så højt, som vi vægter at være gode og ordentlige ved hinanden på holdet. Vi elsker et positivt og anerkendende kollegialt samvær og det er vigtigt for os, at vores nye klinikassistent bidrager til det med godt humør og gå-på-mod.
Vi ønsker også, at alle vores kollegaer oplever både faglig og personlig udvikling i deres dagligdag og derfor får du rig mulighed for at udvikle dine kompetencer hos os.
Hos os bliver du en del af O Dental – en nordisk tandlægekæde med fokus på høj faglig kvalitet, ordentlighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Du får dygtige kolleger, der står klar til at hjælpe dig godt i gang. Vi sørger for en grundig introduktion og sætter en ære i, at du føler dig som en vigtig del af teamet fra første dag.
Vi imødeser din ansøgning på mail på tandlaegehuset@implantatcenter.dk.
For yderligere information kan du kontakte klinikchef Helle Antonsen på 75 75 18 45.


