Almindelig tandpleje

De fleste mennesker er interesserede i at bevare deres tænder livet igennem. Men ligesom der kan opstå sygdomme i resten af kroppen, kan der opstå sygdomme i tænderne og deres omgivelser; tandkød og kæbeknogle, som er tændernes fundament. Hvis tænderne holde hele livet, skal disse sygdomme forebygges og behandles, hvis de alligevel skulle bryde frem.
Uanset om du har en aktiv problemstilling, vi skal se på, eller blot ønsker de regelmæssige tandeftersyn, er du velkommen hos os.
Hvor ofte skal du have et tandeftersyn?
Hvor ofte du har behov for et tandeftersyn afhænger af dine tænders behov. Hvis der er aktive problemstillinger i dine tænder eller omgivelser, vil det være oftere end hvis der ingen problematikker er.
Den gængse anbefaling er at få et almindeligt tandeftersyn hvert halve år.
Første tandeftersyn hos os
Når vi mødes første gang til et almindeligt tandeftersyn, vil vi tale om de problemer, du eventuelt oplever. Vi foretager en grundig undersøgelse og starter en elektronisk journal, hvor vi registrerer det, vi ser i undersøgelsen.
Er der aktuelle problemstillinger lægger vi sammen en behandlingsplan. Vi taler behandlingsmuligheder, tidshorisonter og prisoverslag igennem og beslutter sammen det videre forløb.
Er der ingen aktuelle problemstillinger indkaldes du automatisk til det næste almindelige tandeftersyn. Vi informerer dig naturligvis om, hvor lang tid der går.
Det ser vi efter til tandeftersynet
Ved et almindeligt eftersyn undersøger vi tænder, tandkød og slimhinder og kontrollerer din bidfunktion.
Regelmæssige eftersyn er vigtige for tænderne, så vi kan sætte ind med tidlig forebyggende behandling for, at du kan beholde dine tænder længst muligt med mindst mulig behandling.
Ingen overraskelser
Når vi har gennemført eftersynet får du information om din nuværende tandstatus og hvis vi vurderer, at der er behov for en form for behandling taler vi sammen mulighederne grundigt igennem, herunder naturligvis tidshorisonter og prisoverslag. Er du i tvivl om det mindste må du altid spørge. Der er ingen dumme spørgsmål og det vigtigste for os er, at du er 100% med på behandlingsplanen med alt, hvad den indebærer.

Hvis du har et hul i tanden
Finder vores tandlæge caries (hul) i tanden kan det oftest laves med det samme med et fyldningsmateriale. Er hullet stort eller på anden vis mere krævende kan det være nødvendigt at bestille en ny tid til fyldningen.
Forskellige former for tandfyldning
Valget af fyldningsmateriale afhænger blandt andet af hullets størrelse og placering, æstetiske ønsker og dine behov.
Plast
Den mest anvendte fyldningstype i Danmark i dag er plastfyldninger - også kaldet komposit. Materialet er tandfarvet og kan tilpasses den naturlige tand, så fyldningen bliver næsten usynlig. Komposit bindes direkte til tanden ved hjælp af en særlig "bonding-teknik", hvilket betyder, at man ofte kan bevare en mere sund tandstruktur. Plast er velegnet til både små og mellemstore huller og bruges i dag i både fortænder og kindtænder. Den høje æstetik og den gode holdbarhed gør komposit til førstevalg i langt de fleste tilfælde.
Amalgam
Tidligere blev amalgam (eller sølvfyldning) anvendt meget hyppigt. Det er et både stærkt og slidstærkt materiale bestående af en legering med blandt andet sølv og kviksølv. Af miljø- og sundhedsmæssige hensyn bruges amalgam stort set ikke længere i Danmark og er i praksis udfaset. Eksisterende amalgamfyldninger kan dog ofte fungere fint i mange år.
Keramiske fyldninger
Ved større skader på tanden kan man vælge en keramisk løsning, fremstillet på tandlaboratorium eller via digital scanning og fræsning. Keramik har høj styrke og meget flot æstetik, men kræver mere omfattende behandling og er dyrere end en almindelig plastfyldning.
Glasionomercement
Glasionomercement er et tandfarvet materiale, som frigiver fluor og dermed kan have en carieshæmmende effekt. Det bruges typisk til mindre fyldninger, midlertidige løsninger eller hos børn, hvor risikoen for ny caries er forhøjet. Materialet er dog ikke lige så stærkt og slidresistent som komposit.
Rodbehandling
Hvis der er gået betændelse i en tands nerve eller hvis nerven er død er en rodbehandling nødvendig for at bevare tanden. Behandlingen kan foretages smertefrit, selvom ordet “rodbehandling” lyder voldsomt og indgribende.
RodbehandlingBook en behandling
Uanset omfanget og årsagen til dit behov, anbefaler vi, at du bestiller en tid til en uforpligtende konsultation.
Book en aftale